I forbindelse med tyskernes udbygning af batterierne på den nordlige del af Fanø opstod der et helt naturligt ønske om at forsvare disse stillinger mod en mulig allieret invasion på den sydlige - og til dels uforsvarede - del af øen. Andre steder i det besatte Europa havde tyskerne allerede erfaret, hvad selv små styrker landsat på udsatte steder kunne forårsage af ødelæggelser på deres anlæg. I Norge blev flere forsvars- og kanonstillinger - samt fabriksanlæg, der arbejdede for tyskerne - ødelagt ved sådanne allierede kommandoaktioner.
Det samme skete flere steder i Frankrig, hvor eksempelvis radaranlæg blev ødelagt eller medtaget til England til nærmere undersøgelse. For bl.a. at hindre at det samme skulle ske på Fanø, begyndte tyskerne derfor i efteråret 1943 på det sted, hvor øen er smallest, at opføre en linie af bunkere og forsvarsstillinger langs den nuværende Nybyvej, som blev anlagt af tyskerne som betonvej i forbindelse med dette arbejde. Da stillingen stod færdig et år senere, bestod den af 35 bunkere i sværeste udførelse samt en række mindre anlæg i feltmæssig eller forstærket feltmæssig udførelse. De fleste af sidstnævnte var af typerne 58c maskingeværbunker og 69 mortérbunker. Hele stillingen blev mod syd og øst omgivet af et treradet pigtrådshegn.
Desuden var der utallige løbegrave, skydestillinger og minefelter. Da stillingen som nævnt var tænkt som en forsvarsstilling mod angreb sydfra, havde den ikke offensive våben, men alene våben til forsvar mod især infanteristyrker, som man måtte formode, var hvad de allierede i givet fald ville sætte ind i et angreb mod stillingerne på øens nordlige del.
M19 mortérbunker
I stillingen opførte tyskerne hele 3 bunkere af typen R633, hver indeholdende en af de særdeles effektive automatiske 5 cm mortérer af typen M19.
Maskingeværbunkere
Foruden de allerede nævnte anlæg af feltmæssig karakter var der i stillingen fire bunkere med panserkupler indeholdende maskingeværer. To bunkere var af type R632, der havde en kuppel med 3 skydeskår, og to var af typen R634, der havde en kuppel med 6 skydeskår.
Observationsbunkere
Til at observere fjendens bevægelser var der i infanteristillingen fire bunkere af typen R665, hver forsynet med en panserkuppel med periskop.
Mandskabsbunkere
Til indkvartering af mandskabet i stillingen blev der bygget adskillige bunkere af typen R622 dobbelt gruppebunker. Hele 16 stk. er det blevet til i infanteristillingen. Denne bunker er den mest almindelige bunkertype, der findes. I Danmark er der bygget ca. 450 stk. af denne type. Den fandt mange anvendelsesmuligheder, herunder især som opholdsbunker for mandskabet. Bunkerne havde to rum til dette formål, og der kunne bo 20 mand i bunkeren.
Sanitetsbunkere
Tyskerne havde naturligvis også tænkt på at lave faciliteter til behandling af eventuelle sårede i forbindelse med kamp på Fanø. I selve infanteristillingen byggede man en bunker til brug som samlested for sårede, hvor man kunne yde en egentlig førstehjælp. Denne bunker var af typen R661 og kendetegnet ved sine store døre af hensyn til adgangen med bårer.
Bemanding
Infanteristillingen var i tiden fra opførelsen til kapitulationen bemandet med soldater fra 12. Festungsstammkompani. Hovedkvarteret for infanteristillingen befandt sig i en bunker af typen R608. Bunkeren er forholdsvis stor, og typen anvendtes kun til kommandobunkere.