Slagskibet "Gneisenau"
Slagskibet "Gneisenau" var færdigbygget ved 2. Verdenskrigs udbrud og var meget aktivt i Atlanterhavet, indtil det blev taget ud af tjeneste i 1942.
Skibet var bevæbnet med ni 28 cm kanoner i tre tårne som hovedarmering og tolv 15 cm kanoner - heraf 8 i tvillingtårne - som sekundær bevæbning. "Gneisenau" opererede hovedsageligt sammen med søsterskibet "Scharnhorst". I maj 1940 sænkede de hangarskibet "Glorious" og et antal destroyere. I 1941 foretog de et togt i Atlanten, hvorunder de sænkede tonnage på 122.000 tons. Da de var truet af bombning i operationsbasen ved Brest, blev de to slagkrydsere sammen med krydseren "Prinz Eugen" sejlet til Østersøen gennem Kanalen for næsen af englænderne. Undervejs blev begge skibe minesprængt og måtte i dok. Her blev de udsat for luftbombardementer, og "Gneisenau" blev så skadet, at det senere blev lagt op som blokskib. "Gneisenaus" kanoner blev brugt til kystforsvar. Bl. a. blev to af tårnene med hver tre 28 cm kanoner placeret i Norge, og fire 15 cm kanoner i tvillingtårne blev placeret i Grådyb-batteriet på Fanø sidst i 1944
Grådyb-batteriet
Et tipvognsspor blev anlagt fra kajen i Nordby til Grådyb-batteriet til transport af materialer til bunkernes jernbeton. Desuden anlagdes en betonvej fra Fanø Vesterhavsbad helt frem til kanonbunkerne. Vejene blev bl.a. brugt til at fremføre kanoner, pansertårne og andet tungt materiel. Det meste af den betonvej, der førte forbi den nordligste ammunitionsbunker, er senere blevet fjernet. Stillingens 15 cm kanoner havde en rækkevidde på 22 km, dvs. at de kunne skyde til for eksempel Blåvands Huk, Varde og Mandø. Stillingen havde de største operationelle kanoner i Esbjerg-området, idet Tirpiz-stillingens 38 cm kanoner med en rækkevidde på op til 55 km aldrig blev installeret. Grådyb batteriet blev efter krigen overtaget af det danske søværn, som vedligeholdt det, indtil det i 1951 blev flyttet til Stevnsfortet syd for København. Stevnsfortet blev nedlagt i år 2000, men kanonerne er der stadig. Batteriet var planlagt før Generalfeltmarschal Rommels inspektion af det danske kystforsvar sidst i 1943. På stedet blev der anlagt det feltmæssige "Spærrebatteri Grådyb" med fire 10,5 cm ubådskanoner som en midlertidig foranstaltning. En af disse indgik i Grådyb batteriet og blev bl.a. brugt til udlægning af lys. De første bunkere påbegyndtes i midten af 1944 og var klar tidligt i 1945. Stillingen kom til at bestå af følgende bunkere
- To kanonbunkere af type M184 med 15 cm tvillingtårne; til hver blev der anvendt 1705 m3 beton.
- En ildlederbunker af type M 150 med en 6 m stereoskopisk afstandsmåler; hertil medgik 1050 m3 beton. Ildlederen var speciel ved, at måldata kunne meddeles optisk ifald telefonforbindelserne svigtede. Hertil brugtes slidser-ne ved indgangen til afstandsmålerrummet øverst i bunkeren. Hullerne fortil var til sigteperiskoper.
- To ammunitionsbunkere af type M 145 til hver 1200 granater; betonforbrug hhv. 1480 og 1580 m3. Den nordlige er størst da den også rummede granater til en 38 cm raketkanon.
- Seks mandskabsbunkere af type R656 til hver 15 mand; til hver blev brugt 585 m3 beton.
- En mandskabsbunker af type R621 til 10 mand; 510 m3 beton.