Click to show Menu

Modul 3 - Foreningsledelse i praksis

Dette kursus er tredje modul i FIAs kursusrække for foreningsledere i 2016. Kurset er henvendt ledere i idrætsforeninger, som ønsker at få indsigt i, hvordan hvorledes projektarbejdsformen kan bruges med succes i en frivillig forening. Kom gerne med et konkret projekt, eller brug dagen til at blive inspireret til, hvordan man skal gribe den næste store aktivitet i foreningen an.

Dato og tidspunkt

Lørdag d. 29. oktober 2016 kl. 09.00-15.00 (frokost og kaffe inkluderet)

Sted

thansen.dk Lounge
Monjasa Park, Vestre Ringvej 102
7000 Fredericia

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 1. oktober 2016

Indhold

Formålet med dette modul er at give deltagerne en generel forståelse af de styrings- og ledelsesmæssige
opgaver, der er knyttet til planlægning og gennemførelse af et projekt. Modulet giver indblik i, hvordan man
håndterer en god idé, så den har en god chance for at udmønte sig i en succes.

Med eksempler er det modulets sigte at sætte deltagerne i stand til at kunne beskrive og analysere projektidéer. Modulet henvender sig til frivillige ledere, der efterspørger konkrete værktøjer til at sætte en god idé i de rette rammer.

Der vil være mulighed for at sætte gode idéer fra de andre moduler i spil, og på modulet arbejder vi med jeres konkrete projektidé – og kommer hele vejen rundt om projektets forskellige aspekter; målsætninger, økonomi, organisering, interessenter m.m.

Nogle af de punkter, som vi skal igennem er
  • Hvordan kommer man fra idé til handling?
  • Hvordan kan vi samarbejde med andre interessenter?
  • Du/I kan få sparring på aktuelle idéer og projekter, og evt. hjælp til at komme videre.

Underviser

Preben Egeskov, afdelingsleder, DGI Sydøstjylland

Brug for hjælp?

Er du i tvivl om noget? Eller
skal du bruge hjælp til at vælge
kursus?

Kontakt os her

Tilmeld dig her

Er dette kursus/uddannelse

noget for dig?

Gå til tilmelding!