Idrætsformidler
Hvad hjælper det, at ens faglighed og holdninger er i top, hvis man ikke tør stå frem og kan formidle det til andre! Idrætsformidleruddannelsen er et tilbud om at blive bedre til at formidle.
Som deltager lærer du at levere budskaber i større forsamlinger. Undervisningen kommer blandt andet omkring tale- og husketeknik. Efter idrætsformidleruddannelsen ved du, hvordan du sikrer at modtagerne forstår pointerne i det du vil fortælle.
Målgruppe
Idrætsledere, trænere og instruktører i bredde- og eliteidrætsklubber gerne med 1-2 års erfaring
Vi anbefaler, at der deltager 2 fra samme klub/forening
Indhold
Du får indsigt i og viden om at:
- skabe engagement og motivation blandt idrætsledere, trænere, medlemmer, forældre, sponsorer m.fl.
- fremlægge synspunkter i en større forsamling
- levere budskaber til en given målgruppe
- planlægge og gennemføre idrætsprojekter
- samarbejde i teams
Uddannelsen er kompetencegivende og afsluttes med eksamen i idrætsformidling. Eksamensbevis fra Danmarks Idræts-Forbund og Fredericia Idrætslederakademi.
Afviklingsform
90 timer inkl. 2 temadage