Click to show Menu

Fredericia Idrætslederakademi udbyder i 2016 en kursusrække for frivillige ledere. Kursusrækken er bygget op om fire moduler med hvert sit fokusområde. Modulerne kan både tages samlet og hver for sig, og er dermed fleksibelt anlagt. Der tilbydes ét modul før sommerferien, mens de resterende tre moduler ligger i perioden efter sommerferien.

 

Indhold i kursusrækken

Kursusrækken skal give nye som gamle foreningsledere kendskab og værktøjer til at arbejde med forskellige
aspekter af de frivilliges arbejdsområder.

Kursusrækken består af 4 moduler, hvor deltagerne får mulighed for at styrke deres kompetencer indenfor arbejdet med frivillige, sponsor og erhvervssamarbejder i foreningsregi samt synliggørelse af foreningens aktiviteter på de sociale medier samt andre internetbaserede redskaber.

Ved at deltage i de 4 moduler får frivillige foreningsledere mulighed for at arbejde med de førnævnte områder i praksis, og der vil desuden være mulighed for at danne netværk med andre foreningsledere i Fredericia. Kursusrækken vil tilføje ny viden og inspirerende indspark til jeres foreningsledere, som bagefter vil kunne bruge disse til at fastholde det høje aktivitetsniveau i jeres forening. Samlet set skal kursusrækken hjælpe med at udbygge og fastholde det høje lederniveau i de frivillige foreninger i Fredericia.

Modulerne

Modul 1: Foreningen i lokalsamfundet

Modul 2: Er sponsorater eller erhvervssamarbejder noget for jer?

Modul 3: Foreningsledelse i praksis - Projekter som arbejdsform

Modul 4: Markedsføring - Hvordan bruger vi de sociale medier og Google Docs?

Nærmere beskrivelser af modulerne findes på www.fia.dk eller ved at downloade folder her

Målgruppe

Målgruppen for kursusrækken er frivillige ledere, der ønsker at opnå viden og kompetencerne indenfor nogle af
de arbejdsområder de står overfor i frivillige foreninger. Foreningsledere der ønsker at styrke deres muligheder
for at opnå resultater til glæde for foreningen og dem selv. Deltagerne til kurset kommer fra både kultur-,
idræts- og fritidsforeninger i Fredericia Kommune. Vi opfordrer foreninger til at deltage med mindst 2 ledere,
da flere personer gør det lettere at implementere idéer og tiltag fra modulerne.

Det personlige udbytte

Et samlet kursusforløb giver deltagerne en faglig ballast samt konkrete værktøjer indenfor ledelse, projektarbejde samt udnyttelse af de sociale medier. Deltagerne vil efer endt kursusrække kunne bidrage til foreningens
arbejde ved at:

  • Kunne motivere andre og skabe samarbejdsrelationer
  • Optimere foreningens arbejde med sponsorer og erhvervssamarbejder.
  • Kunne iværksætte, lede og stimulere udviklingsprocesser og målrettede aktiviteter.
  • Få inspiration med hjem til foreningens dagligdag
  • Blive motiveret for det frivillige lederarbejde

Pris for kursusrækken

Prisen for deltagelse er 100 kr. pr. kursus.

Der vil være et no-show fee på 200 kr. pr. gang man ikke møder op – men foreningen har mulighed for at sende
en anden deltager, hvis man vil undgå at betale dette.

Tilmelding til kursusmodulerne sker via www.fia.dk.
Tilmeldingsfristen kan findes under beskrivelserne af de enkelte kurser.

Kursusleder

John Risberg, FIA konsulent.
Kontakt på telefon 29 73 95 80 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.